Enhver Spaniels mands våde drøm

Er jeg fuld eller hvad?

Jeg skal på jagt og sidder ved det veldækkede morgenbord i den dejlige og hyggelige jagtstue på Klinkgaard ved Hejnsvig og pokkeme om ikke bordet bevæger sig! Stille og roligt i horisontalt plan. Lidt frem og tilbage. Man kan blive helt underlig af det. Nå, fuld var jeg nu ikke, for det viste sig, at bordet ikke havde ben, men var ophængt i kæder spændt ud fra den meget kraftige plankeplade som udgjorde bordet og fæstnet oppe i bjælkeloftet. Min sidemand og jeg, blev enige om at det må være en endnu mere speciel oplevelse, at spise suppe ved sådan en bord.

Kort efter ude på gårdspladsen fik vi den bedste parole, man som hundemand, kan ønske sig:

I dag er vi på en jagt hvor der er hundene og hundetræningen der er i centrum. Det er rigtig jagt, men det er ikke prøve og det er på dine og din hunds præmisser og du bestemmer selv hvordan og hvorledes. Vil du ikke have skudt over hunden, hvis den preller, bliver der ikke skudt. Vil du have hegn og uoverskueligt terræn, har vi det og vil du have åbent terræn, hvor du hele tiden kan se hunden har vi det.

Der skydes agerhøns og alle sikkerhedsmæssige regler overholdes, men det hele bliver på den enkelte ekvipages præmisser.

Der var 10 ekvipager som nu var klar til at gå på jagt, træne hunde, snakke og hygge sig. Der var unge hunde på under 18 måneder og der var vinderklassehunde og alt derimellem og hver eneste hund og fører, kunne få det der passede til deres alder og trænings-niveau.

Der var enkeltsøg i hegn.  Der var parsøg, hvor det var muligt og praktisk og der var walk-up ned over roer med ukrudt og agerhøns i. Og der var agerhøns i alle de terræner vi fik anvist – spredt over det hele. Der var hele tiden gode chancer for flush og skud!

I løbet af de første par timer kom alle hunde i ilden, nogen mere andre mindre og der var hunde som gik perfekt i søg – og prellede. Der var hunde som gjorde alt rigtigt og der var hunde som knuste hegnene, mens andre søgte ”mere intelligent” ………..

Skud og apporteringer var der selvfølgelig også og vi havde stor glæde af at jagten netop lå på den første dag, hvor det ikke var nærmest hedebølge i september. For første gang i september, var det ”kun” 16-18 grader og vi havde en frisk vind og så få dråber regn at det slet ikke tæller. Hundene blev trætte, men havde det været bare dagen før, var de helt sikkert gået død noget hurtigere.

Selvom der, som sagt, var hunde på alle niveauer træningsmæssigt, var det dejligt at se, at alle faktisk var så meget under kontrol, at ingen hund på noget tidspunkt ødelagde noget for andre. Ingen vildfarne hunde lettede agerhøns ude på 50 m eller ryddede et hegn uden der var skytter. Ingen hunde gik under apportering af hånd og gik egne veje. Det var som om alle hundeførere kendte deres begrænsning og derfor bad om og fik passende udfordringer. Det er lige præcis det, man jo altså ikke kan forvente at få på almindelig jagt – og grunden til at kun helt færdigtrænede hunde skal med på almindelig jagt. Det er også derfor, det er en gave at få mulighed for at komme med på en – træningsjagt som denne, på hver enkelt ekvipages præmisser.

Det siger sig selv, at man skal have det rette terræn til den slags arrangementer, for at få det fulde udbytte. Det er jo netop os, der har brug for at få fugl for hunden i træningssituationer, der kommer her og får en chance for at træne situationer, som ikke kan trænes på træningspladserne. Det terræn vi blev budt her, er bare fænomenalt til formålet. Det er stort nok. Der er hegn, brak, roer og endda lidt majs, hvis nogen har lyst til at udfordre det. Det ligner i mine øjne et terræn, hvor Klubben faktisk kunne afholde en markprøve i september. Måske mere erfarne folk skulle undersøge det. Opfordring her givet, bare det ikke bliver på bekostning af ”trænings-jagt-dagen”.

Dette arrangement var i privat regi og jeg er bare lykkelig over at jeg fik buddet, men egentlig vil jeg mene at her er en oplagt opgave for ”Klubben for F.T. Spaniels” til at lave jagt-trænings-dage. Man bliver dog nok nødt til at have et adgangskrav, der hedder at man skal anbefales af en godkendt instruktør i klubben eller lignende, for netop at undgå hunde, der er hunde der er helt ude af kontrol. Det duer jo altså ikke på den slags dage.

Nu tales der jo i samfundet så meget om tosprogede og etnisk danske osv. Der skal være plads til alle og vi skal være tolerante og fleksible. Og jeg vil godt sige, at man med fordel kunne være tosproget eller komme fra Sønderjylland, for at få det fulde udbytte af alt hvad der blev sagt på parolen og paraden, for det foregik på syngende sønderjysk – og mit indtryk var, at visse fynboer virkelig måtte spidse ører for at følge med. Men der var plads til alle og ingen blev diskrimineret, så vi var meget politisk korrekte.

Alt i al en super duper dag, med alt hvad man, som seriøs spaniel mand, kunne tænke sig.  En stor og god oplevelse, som jeg håber bliver gentaget og som jeg kunne unde alle andre nye som gamle seriøse Spaniel folk at få mulighed for at deltage i. Det er hvad jeg vil tro er: ”Enhvers seriøs Spaniel-mands våde drøm”

  • Sidende FT Springer

  • Stående FT Springer

  • Flyvende FT Springer

  • Bang - der faldt noget

  • Hjem til far

  • Og - værsgo!

  • Kontakt

  • Apport

  • Hjem med den

Agerhøns i luften