Jagthunde – familiemedlemmer og jagthunde

Jeg købte bogen  ”Jagthunde – familiemedlemmer og jagthunde” som sommerferielæsning i juli  i år.

Det er overvejende en fin bog med poetiske indledninger til hvert nyt afsnit. Fine stemningsbilleder og gode beskrivelser af hvad netop hver enkelt jagthundetype repræsenterer når det handler om jagt. Også beskrivelser af hundenes oprindelse er super fine, med informationer som var nye for mig (og jeg har læst en del bøger om alle mulige hunde).  Oprindelsen af Kleiner münsterlænder og ikke mindst Groser  münsterlænder er interessante.

En ting undrer mig dog meget i den samlede beskrivelse. Det er at, af alle racer, er FT Springer Spaniel den absolut eneste du ikke skriver, kan være en herlig familiehund forudsat den bliver brugt og aktiveret til jagt og træning. Det er ammestuesnak fostret af DKK folk, som ikke har reelt kendskab til FT Spaniels. Mine (indtil nu 4 FT Spaniels) har i hvert fald været super familiehunde – også da vi havde 2 drenge i familien.

Selv ville jeg nævne Tysk Ruhår, Tysk Jagtterier, Bayersk Bjergsweisshund og  Chesapeake bay retriever som de mest udfordrende jagthunde at få til også at fungere som familiehunde, men i din bog skriver du om alle disse at når de ellers også får afløb for jagtdriften, vil de fungere som fine familiehunde også.  Er FT Springer Spaniel virkelig vanskeligere? Der er mange tusinde FT Spaniels og F1 Labradors derude i det virkelige liv, så at skrive en bog om jagthunde, som kun perifert og forkert omtaler disse er en falliterklæring og tyder på at forfatteren ikke har gidet sætte sig ind i stof som ikke var kendt eller let tilgængelig for hende. Sørgeligt.