Complete Springer Spaniel training series 1 - 2 -3 -4

Gennem årene har jeg pløjet mange bøger igennem om hunde og specielt om jagthunde og jagthundetræning, men indenfor de senere år er der kommet dvd'er - og det er bare 1000 gange bedre.

Jeg har set et par stykker:

Complete springer Spaniel training Series Films 1-2-3-4 af David Lisett - en Paull French production

Der er 4 dvd'er som tager os med fra hvalpens begynder at få anden føde end mælk fra moderen og hele vejen gennen træningen op til markprøve standard. 300 minutter med herlig Spaniel håndtering. Ikke kun træning, men hele atmosfæren, den rolige velovervejede håndtering gennemsyrer filmen. 

Hele vejen igennem er der fokus på hvor langt man er. Hvalpens alder og træningsniveau bliver nævnt og testet, så det er lige til at følge med ens egen hvalp, hvis men ønsker det. 

Der er så mange ideer og viser så mange måder at træne på så man bliver meget inspireret til at gå ud og træne. Især dirrigeringsarbejdet var meget nyt for mig og meget en øjenåbner for forskellige måder at træne dette på i sekvenser og med terrænskift/hegn osv. 

Der er god musik, grundig vejledning, bunker af ideer og information. Hele forløbet er med. Se det hele først fra ende til anden en regnfuld lørdag.... 5 timer.... Herefter ved du hvad du kan finde hvor. Inden du så går ud og træner kan du se netop de afsnit som omhandler det du vil træne. 

Ingen tvivl om at denne dvd er blevet min bibel i Spaniel træning. Skal jeg nævne et minus bliver det sproget. selvom jeg til daglig arbejder på tværnordisk plan og vi taler engelsk, skel jeg spidse øre for at forstå David. Det specielle accent er altså ikke hverdagskost for en fynbo.