FRA HVALP TIL JAGTHUND

Først og fremmest er det en helt ny bog. Ikke bare ny i den forstand at den lige er kommet på markedet, men også ny i sin holdning til hunde og jagthunde. Til måden at man træner og holder hundene på. Til hele tankesættet omkring det indbyrdes forhold mellem menneske og hund.

Det er ikke nyt i hundeverdenen, men det er nyt, at der nu er skrevet en bog decideret omkring jagthunde, som tager dette ”nye syn” på håndtering af hunde ind i træningen af jagthunde og giver præcise og detaljerede beskrivelser af hvordan man gør – lige fra man får hvalpen til den er en voksen jagthund.

Bogen må naturligvis blive ret omfattende, for det er jo nyt stof for mange jægere. Der er 6 kapitler og i det første ”Hundens naturlige adfærdsmønster” beskriver IJ, hvordan man med moderne øjne ser på hunden med den nyeste ”viden” i baghovedet. Her omdefineres den ”viden” 95% af jægerne fra barnsben har fået ind i hovedet mht. begreber som hierarki, lederskab, dominans og ”skrøner” udfordres af ”viden”.  40 sider ud af 300 bruges på dette. Dette kapitel skal man forstå for overhovedet at have fornøjelse af resten af bogen.

Herefter følger så 4 kapitler, som meget handler om hvordan hunde håndteres, hvordan hunde lærer og en gennemgang af de metoder IR anbefaler.

Kapitel 2 beskriver forskelle på de 3 jagthundetyper bogen omhandler og det er fint. Så kommer der en beskrivelse af fysisk træning af jagthunden. Her beskrives hvordan man, når man betragter jagthunden som en atlet, kan holde den i form, men også opvarmning og nedkøling – og man går videre med  anvisninger på diverse fysiske øvelser, som man kan bruge til udstrækning mv. Det må man lige tænke over! Det er i hver faldt også en ret ny vinkel på hundene.

Så beskrives nye begreber og tanker, som for mange vil lyde ret ”hokus pokus” – ”negativ straf”, ”operant indlæring” for nu bare at nævne 2 ud af mange. Man skal i sandhed holde tungen lige i munden, hvis det er første gang man stifter bekend skab med disse begreber.  Men man er nødt til at forstå det for at bogen og metoderne beskrevet i den vil være brugbare.

De næste par kapitler beskriver hvad man kan arbejde med ifht hvalpens alder. Mange ”gamle jagthundefolk” mener jo man stort set skal lade hvalpen være, som de siger, til den er en 7-10 måneder gammel og viser ”hvad der er i dem”, før man begynder grundtræning og senere jagt træning. IR beskriver grundigt hvilke ”vinduer” der er i de forskellige aldre og faser.  Og betoner at det hele starter hos opdrætteren og føres videre i hele hvalpen/hundens levetid.

Sidste kapitel i bogen giver, baseret på de nye metoder, en anvisning på hvordan man lære jagthundene de relevante discipliner, som jagthunde må og skal lære for at være den gode jagthund vi alle gerne vil have med på jagterne. IR går bagom emnet og graver sig ind i den udvikling hvalpen gennemgår og redegør for hvordan man kan give hvalpen ”gode adfærdsmønster” via ”hjernespor”. Det er nok hvad man indtil nu har kaldt gode vaner, men IR sætter struktur på og øger læserens fokus på dette område. Herefter kommer ganske detaljerede og strukturerede planer for indlæring af de mange forskellige øvelser og ting hundene skal kunne.

I mange andre bøger om jagthundetræning, fylder dette 60% af bogen, men i IR bog fylder det ca 80 sider og det er 25-30% af den samlede bog. Det er helt naturligt, når man som IR gør, introducerer helt nye tanker og metoder, men det gør nok også at en tålmodighed bliver testet lidt.

Mit samlede indtryk af bogen er: ”Hmmm…. Interessant”  Nu er de nye bløde metoder, positive metoder, træning uden straf osv. ikke nye for mig, men alligevel synes jeg det er en overordentlig kompliceret begrebsverden man opererer med i denne nye fagre verden. Jeg bliver konstant forvirret over ordene/begreberne (som jeg ikke lige kan huske hvad er) når IJ siger: Her må du ikke bruge ”negativ straf” skal jeg lige tænke, hvad er det nu lige det er. Det gør bogen svær at forstå helt og endnu vanskeligere at bruge i praksis. Det er ikke en bog, man bare læser og så umiddelbart kan omsætte i praksis.

Afsnittet om fysisk træning synes jeg går ”over gevind”. Jo man skal behandle sin jagthund godt og holde den i form, men jeg tager altså ikke min jagthund ud af bilen og varmer den op 15 minutter før parolen, mens de andre sidder og hygger sig med morgenbrød og dram – og jeg har altså ikke oplevet at mine hunde får skader af den grund.

Især tankerne om at lukke nye døre op for hvordan man indlærer, tankerne om hjernespor samt tilrettelæggelsen af jagthundens træning i de forskellige periode/faser af hvalpens liv finder jeg super inspirerende og værdifulde.

Samlet set er det en bog ”man må læse”, hvis man tager jagthundetræning alvorligt. Der er nye tanker og nye vinkler, som bør overvejes. Jeg er ikke enig i det hele, men det er bestemt værd at tænke over og meget af det er også særdeles brugbart, selvom man ikke tror på alt hvad der står i bogen.

Lidt provokerende, kan man sige at den nye generation af hundetrænere, som lidt ukritisk bekender sig til bløde metoder, ikke tror på hierarki og lederskab i traditionel forstand, skal huske, at den viden vi har i dag og som vi erstatter gårdsdagens skrøner med – er morgendagens ”skrøner”.

Altså, at det man i dag mener at vide med 100% sikkerhed – på sammen måde, som jeg opfattede Eberhard Trumblers bøger fra 70-80’erne, som uimodsigelig viden, måske alligevel havde overset et par ting og morgendagen måske vil kassere den viden man i dag med næsten religiøs fanatisme fremfører som den ”sande lære”.