Mille på Træningsmarkprøve

”Hej Thomas, det er Per Baun – du ved, jeg var sammen med 4 andre nede hos dig for en måned siden og træne”.

”Hej Per, ja det kan jeg godt huske, du meldte dig også til vores træningsmarkprøve nede på Wedellsborg ikke?” ….

 

Og jo, det kunne jeg godt huske og det var netop derfor jeg nu ringede til Thomas, som skulle være prøveleder på omtalte træningsmarkprøve. Nu havde jeg fået lidt ”lampefeber” og ville undersøge mulighederne for at prøven blev aflyst. Der lå jo stadig meget sne! Eller måske var der så mange tilmeldte, at det kneb med pladserne og så ville jeg ikke stå i vejen for nogen, som var mere parate. Problemet var nemlig, at Mille ikke helt levede op til mine forventninger. De sidste gange jeg havde haft hende med ud til jagtgtræning, havde hun været mere interesseret i at finde og æde dyrefald end i at finde fasaner!

 

”Øh, jeg ville høre om prøven bliver til noget – og hvordan det står til med tilmeldinger. Jeg kunne jo trække mig hvis det kniber med pladserne”.

”Ja, der ligger jo en del sne, men det vender jeg tilbage med, hvis vi aflyser. Der er ingen problemer med pladserne. Du er velkommen. Ja men så ses vi!”

 

Det var det. Nu kunne jeg så kun håbe på en aflysning – men vejret i Danmark er ikke nogen troværdig forbundsfælle. Og ganske rigtigt. Vejret blev bedre og bedre jo mere vi nærmede os den 19. marts, hvor træningsmarkprøven på Wedellsborg skulle afvikles.

 

Faktisk fik vi helt utrolig flot vejr til afviklingen af træningsmarkprøven. 10 Ft Spaniels og deres førere samt vel lige så mange tilskuere, var mødt op til arrangementet.

 

Vi samledes i en ”Jagthytte”, hvis man ellers kan kalde disse herskabelige rum, der bruges af jægerne ved afvikling af jagter på Wedellsborg, det. Hilste på hinanden, som på en jagt og fik en kop kaffe. Vi fik lister over de som var tilmeldt prøven. Her kunne jeg se at jeg skulle prøves som nummer 3. Fint – ikke for tidligt – og heller ikke for sent.

 

Efter betaling mødtes vi til parole udenfor. Prøveleder Thomas Odbjerg præsenterede os for godsets skytte Nnnn Nnnn, som ville ledsage os og anvise terræn samt for dagens dommer Ole Dam. Efter en kort introduktion, hvor vi fik at vide at prøven ville blive afviklet før frokost og at alle ville få 2 slip, altså komme til at søge to gange, gik vi til værket.

 

Første hund blev sat i gang. Dommer Ole Dam og hundeføreren gik frem i såten med hunden i kort krydssøg foran. Det gik fint. Vi andre fulgte efter i passende afstand sammen med prøveleder Thomas Odbjerg og skytten. Vi kunne nemt følge slagets gang.

 

Efter hver slip gav Ole Dam gode råd om søgeteknik, træningsmetoder og gav også et par ord til vurdering af hundens arbejde. Meget lærerigt for os alle.

 

Hvem er nummer 3, blev der råbt. Nå, nu måtte jeg til det. Jeg sendte en lille bøn opad om ikke at blive helt til grin og håbede Mille havde en god dag.

 

Det gik fint. Mille fik et terræn med en del siv og sump gennemskåret af små grøfter. Det kunne hun godt lide. Kontakten var fin og jeg var faktisk ved at slappe lidt af, da hun fik et flush – det vil sige at hun jagede en fasan kok op. Jeg fik fløjtet stop – og det er Mille god til, så hun stoppede fint og blev siddende. Fint vi blev sat i gang igen og heldigvis stoppet før Mille blev optaget af andre ting. Jeg skal lige love for at jeg havde fået varmen og det var ikke fordi jeg havde meget tøj på. Spænding og koncentration havde bragt den dovne sved frem. Og nu til kritikken.

 

Fin og veltrænet hund på præcis et år. Mangler stadig noget i evnen til at lægge pres på terrænet, men det kommer, når hun finder ud af hvad det går ud på. Det ser ok ud. Næste slip prøver du at skubbe lidt til hende, hvis hun stopper op og undersøger noget. Vi vil gerne se flow i søget, hvor hunden ikke stopper unødigt, kun for lige at sikre, at der ikke gemmer sig en fasan.

 

Puha, åndede lettet op – og de næste slip må jeg indrømme, ragede mig en høstblomst. Jeg snakkede nu med tilskuere og de andre hundeførere. Hvor var det dog dejligt at komme så langt. Og Mille var smukkere end nogensinde.

 

I det usædvanlig smukke vejr og med et helt perfekt Spaniel terræn på Wedellsborg, blev dagen bare bedre og bedre. Mange gode hunde blev afprøvet og man kunne lære meget ved at lytte til den altid ærlige og konstruktive kritik fra Ole Dam. Når man sådan slapper af og snakker, går tiden hurtigt og det blev min tur igen. Lidt mere afslappet denne gang. Nu havde vi jo vist at vi ikke var helt umulige.

 

Men, men jeg havde nok bemærket, at vi nu skulle søge i medvind. Og så skulle jeg jo huske at holde hende i gang! Hun blev sendt ud – og det så da rimeligt ud! Hun krydsede men trak også fremad – lidt hurtigt syntes jeg, men så er det jo med at følge med! ”Prøv lige at stoppe lidt” lød det fra Ole Dam. ”Nu har du jo medvind, så giv lige din hund en chance. Den er nødt til at gå lidt mere frem i terrænet og søge bagud mod dig, men det kan den ikke hvis du ikke giver den tid. Prøv lige det.”

 

Det gik meget bedre nu. Mille forstod sig på sagerne. Nå, men hun er sgu da også opdrættet gennem mange generationer til netop dette arbejde, mens jeg er den første jæger i familien i mands minde, så det er vel ikke så underligt, hvis hun ved bedst. Vi fik et flush igen og Mille viste respekt for fuglen (eller vel nærmere for fløjten). I kritikken fik jeg ros for at have formået at få hende videre et par gange, hvor hun ellers ville undersøge et musespor?

 

Nu kunne vi så slappe af og glæde os til den medbragte madpakke og en øl.

 

En herlig dag, skønt vejr, super hunde (og fører) træning på det bedst tænkelige terræn. Jeg kan anbefale alle, som vil træne målrettet mod markprøver, at deltage i træningsmarkprøver. Man kan jo også bare tage med for at snuse til om det overhovedet er noget, man kan lide!

 

Tak til Godset, skytten, prøveleder og til dommer endnu engang, men også tak til de mange jeg fik en god hundesnak med og som var med til at gøre hele dagen til en god oplevelse.

 

Per Baun Christensen