En helt almindelig Jagtspaniel

Bare en helt almindelig ”dejlig Jagt Spaniel”

 

Af Per Baun Christensen

 

Ja, det er hun, min Sally.

 

I papirerne står der: Engelsk Springer Spaniel, Moonbeam Molly. Og det er jo også rigtigt. Hun har aner, som er markprøve præmierede F.T.CH, F.T.W og F.T. AWARD’er, så hun er selvfølgelig en rigtig Engelsk Springer Spaniel af typen FT.

 

Måske er det netop derfor hun er sådan en dejlig ”helt almindelig jagt spaniel”. Jeg mener, netop fordi, at hendes aner er udvalgt mellem mange gode Spaniels.

 

Hun bliver aldrig en markprøvet Spaniel. Jeg har netop læst Michael Sands bog om ”Jagthundens træning” og kan se, at der ganske simpelt er for mange begrænsninger på hvad jeg kan og må med min jagthund, hvis vi skal kunne gøre os på en markprøve. Jeg har mange krav til min hund. Jagtmæssigt, men også andre:

 

På andejagten, hvor vi på selskabsjagt står rund om andehullet, som er godt gemt i et 5-10 meter bredt bælte af buskads, skal hun selv gå ind og jage fugle op til os. Hun skal kigge ud en gang imellem, så jeg ved, at vi stadig arbejder sammen. Hun skal også komme ud, når jeg tilkalder hende. Dette kan være for at få apporteret anskudte ænder eller blot for at give hende en lille pause.

 

Når jeg går med hende alene eller sammen med en god jagt kammerat, skal hun holde sig tæt på, så vi kan skyde for hende. Ikke indenfor 10-15 meter, som der nu står i bøgerne, men 20 – 30 meter synes jeg kan være passende alt efter terræn. Der kan også være situationer, hvor hun skal gå længere ud, med vinden, og så søge tilbage mod os. Det kræver ret flittig brug af fløjten og dirigering, men det er vist prisen, når jeg andre gange lader hende arbejde selv.

 

Hun skal nemlig også arbejde selv. Det skal hun ofte på klapjagter, hvor tætte buskadser, tykninger og større områder med brombær, gør det betydeligt rarere for jægeren, at blive ude og lade hunden gå ind. Her skal jeg ikke nødvendigvis selv skyde for hunden selv. Vi har selvfølgelig posteret skytter rundt om såten, som også tager sig af skydningen.

 

På haretramp skal hun gå på plads eller søge meget kort og gerne bredt, hvis vi er flere. Og så er det her, det er vigtigt, at jeg kan stoppe hende, når haren letter. Ja, du læste rigtigt. Hun har ikke så meget respekt for vildt, at hun bare ”slår røven i sædet”, når hun letter vildt. Det ville ikke give mening på andejagt og når hun går selvstændigt i remisser, krat m.v. Men ikke desto mindre, skal hun altså stoppe på signal, når jeg ønsker det. Og det kan hun også, hvis jeg er hurtig og hun er indenfor 20 – 30 meter.

 

Så skal hun selvfølgelig kunne apportere. Fra land og vand. Hun skal kunne markere, men endnu vigtigere, hun skal kunne søge et dødskudt eller anskudt stykke vildt i anvist terræn og tage en fod på en løber. Hun har aldrig svigtet mig endnu. Men det kommer, for jeg kan ikke dirigere hende i vand. Jo, hun henter fint ænder, som er anskudt og 50 meter ude i vandet eller ovre ved modsatte bred. Hun henter også gerne en fasan på den anden side af åen. Men altså kun, når hun ved vildtet er der. Nu er det selvfølgelig ikke hendes skyld, at jeg ikke har trænet nok dirigering i vand. Jeg har prøvet, og prøver igen, det skal nok lykkes. Tid og mulighed er de ingredienser der skal til. Ræv har hun aldrig apporteret. Der har ikke været lejlighed, så jeg ved ikke om hun vil. Hun apporterer gerne mine nøgler, min tegnebog eller et ukogt æg, så kræsen er hun ikke.

 

Listen er længere, med små og store krav. Dog vil jeg indrømme, at jeg ikke kræver noget særligt af hende på drivjagter på klovbærende vildt. Undtagen almindelig lydighed altså. Søget er blot det hun selv vil og apportering er vist at skyde over målet. Men hetz - hun har faktisk en enkelt gang trukket et sygt lam ned og holdt det fast indtil jeg kunne komme og affange.

 

At hun kan alt dette, betyder at hun er en dejlig jagt spaniel, men altså ikke en markprøve hund. Men sandsynligvis er grunden til, at hun kan alt dette, at hun er avlet på markprøvehunde. Jeg ved det ikke. Jeg havde hvalpe på hende sidste år og jeg skal gerne indrømme, at det et ærgrede mig, at jeg ikke har papirer på, at hun er en ”Dejlig Jagt Spaniel”, altså på det hun rent faktisk kan og vil. Jeg mener, det er ligesom at gå i gymnasiet i 3 år og så ikke få papirer på det man kan. Det hun kan, dokumenterer jo jagtinstinkt/motor, lærenemhed og udholdenhed m.m.

 

Sally, min lille kønne og søde spaniel, skal også de 330 dage om året være familiens hund. Dette giver en ligeså lang liste over krav, som hun honorerer. Dem skal jeg ikke trætte jer med. Blot til sidst måske konstatere: At kravene til min hund alt i alt, er store og brede. Og hun lever op til disse på fantastisk vis.

 

Jeg skal have en ny hvalp denne sommer. For sidst solgte vi dem alle og det har jeg fortrudt.. Måske vil jeg prøve at lave den til en markprøvehund. Jeg mener, jeg har jo stadig Sally til at lave alt det, som jeg ikke må lade en markprøvehund lave. Det er lidt mærkeligt at det er sådan, men måske kan det ikke være anderledes.