Betty

Betty er fra 13 April 2017.

Hun er det tætteste jeg kunne komme på linjeavl på FTCH Kettlestag Comet.

Betty har nu - i januar 2019 klaret sin første jagtsæson. Ikke som fuldgyldig jagthund, men som unghund igang med jagttræning. Indtil nu infrier hun mine høje forventninger. Hun har haft sine første flush, vist respekt og apporteret. Hun kan søge i godt tempo og er ret let at holde kort og i hånd. 

Planen er at Betty skal på træningsmarkprøve og WT i foråret 2019.

Du kan se mere om Betty, hendes stamtavle og aner på hendes egen side. klik på Betty 

 

Maggie

Maggie er fra 4. maj 2014.

Maggie har være en dejlig og nem hund fra starten. Hun faldt godt ind her hos de 2 gamle tanter Mille og Bonnie, som hun behandlede med passende respekt.

Hun blev meget hurtigt renlig og hun havde både lyst og vilje til kontakt, samarbejde og var en meget nysgerrig og modig lille hvalp.

Maggie er avlet af 2 hovedlinjer. Faderen Beechbrook Drake af Nykilde var og avlede, robuste, hårdgående hunde med stor jagtlyst og meget gode vildtfinderevner, mens moderen, Nykilde Shiva er af linjer, der en meget let trænbare, samarbejdende og super markprøve hunde.

Maggie er en robust jagthund, som gerne går i alt terræn og som finder de fugle der er og samtidig er hun en fornøjelse at arbejde med. En hund med overskud til også at løse vanskelige opgaver

Se Maggies stamtavle og lær hende bedre at kende ved at klikke på Maggie

Judy

Judy havde jeg ventet på med længsel i flere år og nu var tiden endelig kommet til at få hvalp igen. 

Jeg fandt et kuld, hvor opdrætteren havde taget turen til Skotland, for at parre med den absulut bedste hanhund til hans tæve - og jeg fik første valg, fordi jeg bestildte og betalte depositum - endda før parring var foretaget. 

Det gik glat og vi en en herlig hundehvalp i 2012 - lige i rette tid til at hun kunne trænes færdig og afløse de gamle på rette tidspunkt.

Og hun var alt hvad jeg drømte om. Herlig gå på mod. Let at træne og alligevel fuld af energi og vilje. På alle punkter var hun super - og så er hun måske den hvalp og unghund jeg har ejet, som var bedst til at holde sig tæt på mig og i kontakt konstant. Det gør altså livet lettere.

Men desværre fik vi konstateret kræft i hende allerede i 7 måneders alderen - og så var det udsigtsløst. Det var hårdt at sige farvel og det tog lang tid at komme over, men hun gav mig dog mange, mange gode timer og minder.

Bonnie

Bonnie var den først fødte hvalp fra Sallys 2. kuld. Conni var hjemme og tog imod - og selvom det ikke var planen, vi skulle have hvalp i 2005, fik vi det så alligevel. Conni kunne ikke slippe alle hvalpene og Bonnie blev og er Connis hund, selvom det er mig der har trænet og bruger hende.

Det er anderledes, når man får hvalp på den måde. Jeg kan ikke huske hvalpetræningen - renlighedstræning osv.  Bonnie faldt bare ind i rytmen med Mille og Sally. Jeg kan dog huske at hun hang meget ved Sally, som tog hende under sine vinger og Mille måtte se til lidt fra sidelinjen.

Bonnie havde sin mors evner og vilje til at finde og flushe fugle og er en af den slags Spaniel, der lever og ånder for at gå på jagt. Selv på engen, hvor vi lufter 3-4 gange om dagen, går Bonnie på jagt.

Bonnie er en habil apportør, men nok en smule for jagtivrig til at være så dirigerbar, som jag nogen gange kunne ønske. Til gengæld er hun lynhurtig, vedholdende. Hun kan apportere hele natten hvis nogen gider. 

Vi har valgt ikke at avle på Bonnie fordi hun også er en smule spooki - hun kan få den ide, at det er farligt at hoppe i bilen, eller lusker af ved bestemte lyde i fjernsynet. Mange har undret sig over at vi ikke har avlet, for hun er en skøn jagthund. Super charmerende og glad og særdeles kapapel.

 

 

Mille

Mille fik vi fra kennel Rosefield i 2004. Egentlig havde vi vist fortrudt at vi ikke beholdt en hvalp fra Sally i 2003 og da vi ikke ville trække hvalpe 2 år i træk, købte vi altså Mille.

Mille er nok den FT Spaniels jeg har haft, som har været lettest at arbejde med. Mille havde ikke fra starten stor og voldsom jagtpassion og det gjorde, at hun var meget let at håndtere og især havde hun den ro i hovedet, som man godt kan savne hos FT Spaniels somme tider.

Også apporteringsarbejdet og især dirigering blev hun formidabel til. Lidt som med en retriever - ikke så stort jagtinstinkt at hun ikke kunne koncentrere sig om det hun var sat igang med.

Som 13-15 månedsr unghund tog jeg Mille i en fasan gård for at vække hendes vilje til at finde fugle - og herefter blev hun faktisk en ganske god vildfinder. Let at styre og håndtere og med passende drift til at hun også kom ind i krat mv. men ikke så meget at hun gik af hånd.

Og så havde Mille den skønne egenskab, at hun var helt og fuldstændig i ro og afslappet, når hun ikke var "på". Det betød at hun havde lettere ved at klare hele dage og det var dejligt på konsortiejagter i pauser mv.

Mille blev aflivet i 2014 godt 10 år gammel da smerterne blev for voldsomme.

Sally

Sally var vores første FT Springer Spaniel. hun var 9 måneder gammel da vi fik hende. Hun havde desværre lært at gå på jagt på egen hånd, hvilket på den ene side havde udviklet hende til en super god vildfinder, som kunne og ville arbejde selvstændigt, men også til en hund, der var svær at holde tæt nok på og "i hånd".

Hun var dog en skøn jagtkammerat, som skaffede meg mange invitationer og en særdeles dygtig og sikker apportør. Netop selvstændigheden gjorde at hun bare blev ved til det var fundet.

Sally gav os også 2 fantastisk dejlige kuld, som hun passede og plejede på forbilledlig vis. Jeg har mødt stort set alle hvalpe og de er alle belvet dejlige familie og jagthunde.

Sally blev aflivet i 2009 som følge at pludselig sygdom. En kræftknude udviklede sig hurtigt i lymferne.